Agnes afkoms samling

Domsord for Agnes fra Litlu-Reykjum IS1990287318 Ved bedømmelsen indgår de 5 højst bedømte afkom i samlingen, der består af en hingst, 3 hopper og en vallak. Ved kåringen vises Agnes med 4 afkom hvoraf 3 indgår i bedømmelsen. Gennemsnitsalderen på bedømmelsestidspunktet er 6,4 år. Den ældste var 8, den yngste var 4. Om de afkom der indgår i bedømmelse er at sige, at de er lidt over middel store, varierende fra 138 til 142 med et gennemsnit på 140 cm i stangmål. Hovederne er pæne og ofte fint mejslet. Halsen er oftest velrejst. Overlinjen er noget varierende i kvalitet fra under middel til langt over middel, de fleste dog med god ryglinje. Afkommene er langbenede og velproportioneret. Benkvaliteten og benbevægelsen er noget varierende i kvalitet. Alle afkom har hovkvalitet over middel. Man og hale er varierende og ofte noget sparsom. Afkommene er overvejende 4-gængere med god tølt og høj aktion. Traven er meget god, den er sikker og med godt svæv. Galoppen er oftest god. Afkommene har god eller meget god vilje. Form under rytter er meget over middel og kendetegnet ved store bevægelser og god hovedeholdning. Skridten er taktren og energisk. Agnes avler velbyggede heste med især gode proportioner og hove. Afkommene er overvejende 4-gængere med meget gode gangarter, samt god vilje og form under rytter. For de 5 afkom der indgår i bedømmelsen er gennemsnittet for bygning 8,00 og for ridning 7,99 – 7,99 totalt. Agnes frá Litlu-Reykjum afkomskåres i eliteklassen.